Nokia kalder Nokia 3720 den mest hårdføre mobil til dato. Det må stå
for egen regning, men Nokia 3720 skulle i hvert fald være designet til
at afvise vand, støv og stød. Den er lavet af holdbare materialer, og
de indre dele er godt beskyttet. Samtidig har den et stærkt batteri, så
du kan tale endnu længere.

Mobilen har et 2 megapixel kamera med indbygget LED-blitz, og du kan
dele dine billeder på e-mail, mms eller via bluetooth. Samtidig har den
en LED-lommelygte, der altid kan give dig lys, når du behøver det.

Nokia
3720 har indbygget radio, så du altid har musik til arbejdet eller når
du er på farten. Der medfølger naturligvis hovedtelefoner. Salgspakken
indeholder også et 1 GB microSD-kort, så du har god plads til at gemme
billeder og beskeder.

Et hårdfør gadget til dig, der ikke har tid til at tage hensyn til mobilen.